Anders' Fysik/kemi side

 

Energier:

Ekin og Epot

Ekin = bevægelse

Epot= beliggenhed

 

Hvis man har en bold højt oppe har den en masse Epot. Hvis man slipper den får den en masse Ekin. Når den rammer jorden får den Epot. Når den flyver op af jorden så får den Ekin. 

 

Kinetisk energi = Ekin = 1/2 * m * v^2

Potientiel energi = Epot = g * m * h

 

v = fart

h = højde

 

 

 

 

Strækning:

"Den distance, der arbejdes med".

Strækning måles i Meter.

 

Tid:

Tid er "den varighed, det tager".

 

Fart:

Fart "hvor hurtigt, vi bevæger os".

Fart = strækningen / tiden

m/s              m                s

 

Fart på morgen ruten:

Tid = 10min

Fart = 800m

 

800 / 600 = 1,33 m/s

 

Acceleration:

Acceleration er når "hasstigheden på et legeme ændres".

Acceleratin = ændring i fart/ ændring i tid.

m/s^2                      m/s                    s

 

Energier:

Energi i et legeme --> Samlet kalder vi det makanisk energi (Emek)

 

Kinetisk energi:

Bevægelsesenergi (j)

 

Kinetisk energi = Ekin = 1/2 * m * v^2

m: massen (kg)

v: fart (m/s)

 

Potientiel:

Beliggenhedsenergi (j)

 

Epot = g * m * h

m: massen (kg)

g : tyngdeacceleration (m/s^2)

h: højden (meter)

 

 

 

Sigrids opgave:

80kg mand bliver trukket 1/2 meter over jorden i en gynge. 

 

Potientil energi = 392,8

Mekanisk energi = 392,8

392,8 = 1/2 * 80 * v^2

v^2 = 392,8 / (0,5 * 80)

v^2 = 9,82

v = 3,13m/s

 

Friktion:

Luft modstand og der hvor snoren sidder fast i toppen (om den er løs eller sidder fast)

 

Svingningstid (T)

Afhænger ikke af amplituden

Afhænger ikke af massen

Afhæger af længden af snoren!

 

T = 2 * pi * kvadratroden af længden / g

 

g = 9,82

 

2 * 3,14 * kvadratroden af 2,5 / 9,82 = 3,17s

 

Et pendul med en snor på 2,5m vil det tage den 3,17s at komme fra den ene side tilbage til den anden.

 

 

 

 

Frekvens = Svingninger pr. sekund.

• f = 1 / T

Hvis en svingning tager 2 sekunder vil frekvensen være 1 / 2 = 0,5hz

Frekvens = hertz

 

Når man sætter noget i gang med at svinge som en gynge vil den have en Egen frekvens

Resonans = når en opera sanger rammer den samme egen frekvens som et glas med deres stemme går glasset i stykker. Men det er ikke kun det begrebet går ud på!!!!!

 

Vores høregrænse:

20-20.000hz (Det er det område vi kan høre)

 

Bølger = Svingninger, der udbreder sig gennem et stof. (Amplituden bliver mindre jo længere tid er går). Amplituden bliver mindre fordi bølgerne bevæger sig igennem et stof og derfor kommer der en masse friktion.

 

Bølger flytter ikke noget stof der udbreder sig gennem et stof!!!!!

Bølgelængde regnes enten fra bøgletop til bølgetop eller fra bølgedal (bunden) til bølgedal (bunden). Hvis bølgelængeden er ens hele tiden er det en periodisk bølge.

• Bølgeformel:  v = bølgelængden * Frekvensen

Periodiske bølger --> v konstant (farten er konstant)

Farten er afhængelig af det stof en bevæger sig i. Hvis det er vand kan det bevæge sig flere kilometer (ubåde), men hvis det er luft kan det komme nogle hundrede meter. 

 

Lyd er den enete energi form som kan bevæge sig hurtigere uden at få tilført energi. Den kan  bevæge sig fra et stof og til et andet og bevæge sig hurtigere (luft til vand). 

 

3 bølgeegenskaber:

1. Bølger kan gå igenem hinanden (man kan høre flere ting på en gang (børnehave))

2. bølger kan inteferere (de kan fortærke eller svække hinanden)

Forstærke = bølgetop og bølgetop møder hinanden og bliver højere, men fortsætter og bliver sig selv igen.

Svække = bølgedal og bølgetop møder hinanden og så er der ikke noget lyd, men fortsøtter og bliver sig selv igen

3. Bølger kan dreje om hjørner. (Det kan komme ind af små åbninger (vand og lyd)

 

Bølgetyper:

tværbølger = amplituden er på tværs af bevægelses retningen (søg i google).

længdebølger = amplituden er på langs af bevægeses retningen.

 

Opgave = Hvad er bølgelængden på et stemmeapparat?

f = 440hz          lydenshastighed = 340 m/s

fart = bølgelængden * frekvens 

bølgelængden = fart / frekvens

bølgelængden = 340 / 440

bølgelængden = 0,77m

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lyd =

Lydbølger (svingninger der udbreder sig gennem et stof (vand/luft)). 

En musik højtaler spiller musik, fordi den skubber til luft molekylerne (magnetisme).

Når den skubber til molekylerne så sker der en fortætning. Når den kommer tilbage sker der en fortynding. Når det sker kalder man det trykvariation.

Vores høregrænse er fra 20 - 20.000hz. 0-20hz er infralyd. Over 20.000hz kaldes det ultralyd. (jo mindre en bøgelængde er jo højere er tonen) (

Lydbølgers fart = 340m/s (ved 20*c) (Den kan ændre sig fra hvilkn atmosfære det er i) (Jo højere temperatur - jo hurtigere og omvendt)

 

Opgave:

Lyn:             t=5sek

20*c (luft)

v=s/t

s=v*t 

s= 350 * 5

S = 1700m

 

Bølgeformlen: Fart = bølgelængden * frekvens

bølgelængden = Fart / frekvens

Bølgelængde for den højeste frekvens vi kan høre:  340 / 20.000 = 0,017m

Bølgelængde for den laveste frekvensvi kan høre: 340 / 20 = 17m

 

Reflektion: 

Bølger kan reflekteres hvis de rammer et objekt, bedre kendt som EKKO. Hvis man står op af en mur og taler vil man ikke høre det fordi lyden er 340m/s så den vil allerede være væk, når du har talt. Man kan bruge ekko i vand for at finde fisk (man sender et signal ned i vandet og noget af det vil ramme en fisk og ryge direkte tilbage mens andre af signalerne vil ramme bunden og komme tilbage efter noget tid. Så udfra det ved man at de signaler som kommer først tilbage er der der er fisk.

 

Opgave:

Tid fisk = 0,03s

Tid bund = 0,2s

v = s/t

s = v*t/2 ( der er /2 fordi signalet skal ned og op igen)

s = 1520 * 0,03 / 2

strækning for fisk = 22,8m

s = 1520 * 0,2 / 2                                         

strækning ned til bunden = 152m

 

Lyd nivaeu:

1) frekvens (tonehøjde)

2) Amplitude (Lydstyrke)

 

lyd  nivaeuet bliver målt i db (desibel). Det vi hører.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Atomet

 

 

Oktet-reglen:

Et atom vil have 8 elektroner i sin yderste skal, ligesom ædelgasserne. Derfor er det alle dem i hovedgruppe 1-7 som bruger oktetreglen. Hvis et atom vil have 8 i sin yderste skal må den låne nogle elektroner eller afgive dem. Et atom kan højest afgive eller optage 4 elektroner, men de atomer med 4 elektroner kan godt komme af med dem alle hvis de giver 1 til 4 andre i et stort system.

 

Valens:

Optager elektroner (hovedgruppe 5-7)

Negativ valens (-)

Vil gerne låne eller optage fra andre

Ikke-metallerne undtagen hydrogen og bor

Afgives elektroner (hovedgruppe 1-3)

positiv valens (+)

Vil gerne afgive til andre

Alle metaller plus hydrogen og bor

 

Kemiske bindinger:

Når atomer går sammen laver de kemiske bindinger. Når man kgger på et atom elektro-negativitet kan man se hvilken form for kemisk binding to atomer danner. 

 

Kovolent binding:

Det kaldes også atom binding. Det er når 2 eller flere atomer deles om sine elektroner. De vil gerne opfylde oktet-reglen. Når stoffer har  bundet sammen i en kovolent-binding kaldes de for molekyler.

 

Ion-binding:

Det er år elektrisk ladede ioner titrækker hinanden fordi den ene er negativt ladet og den anden er positivt ladet. De er bundet sammen af tiltrækningskraften. En ion-binding kan sagtens brydes i vand.