Anders' Fysik/kemi side

Det periodiske system

 

Kovalente bindinger:

(elektron par binding)

 

Ion binding:

(

 

Oktet-reglen:

Et atom vil have 8 elektroner i sin yderste skal, ligesom ædelgasserne. Derfor er det alle dem i hovedgruppe 1-7 som bruger oktetreglen. Hvis et atom vil have 8 i sin yderste skal må den låne nogle elektroner eller afgive dem. Et atom kan højest afgive eller optage 4 elektroner, men de atomer med 4 elektroner kan godt komme af med dem alle hvis de giver 1 til 4 andre i et stort system.

 

Valens:

Optager elektroner (hovedgruppe 5-7)

Negativ valens (-)

Vil gerne låne eller optage fra andre

Ikke-metallerne undtagen hydrogen og bor

Afgives elektroner (hovedgruppe 1-3)

positiv valens (+)

Vil gerne afgive til andre

Alle metaller plus hydrogen og bor

 

Kemiske bindinger:

Når atomer går sammen laver de kemiske bindinger. Når man kgger på et atom elektro-negativitet kan man se hvilken form for kemisk binding to atomer danner. 

 

Kovolent binding:

Det kaldes også atom binding. Det er når 2 eller flere atomer deles om sine elektroner. De vil gerne opfylde oktet-reglen. Når stoffer har  bundet sammen i en kovolent-binding kaldes de for molekyler.

 

Ion-binding:

Det er år elektrisk ladede ioner titrækker hinanden fordi den ene er negativt ladet og den anden er positivt ladet. De er bundet sammen af tiltrækningskraften. En ion-binding kan sagtens brydes i vand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Atomets bestanddele og opbygningen.

• Protoner, Neutroner og elektroner. Protoner og neutroner i midten, holdt sammen af tiltrækningens kraften (ligesom månen). Elektronen drejer rund om protonerne og neutronerne pga. at protoner er positivt ladet og elektroner er negativt ladet (

Det periodiske system.

• Nummeret på atomet er det samme som antallet af protoner og elektroner i atomet. Der er gasser, halvmetaller og metaller i det periodiske system. Ædelgasserne er den række mest til højre og alle andre atomer prøver at have deres elektron tal i den yderste skal (Oktet reglen). Hvis Natrium med 1 i yderste skal, skulle ligene en ædelgas ville den ligne Neon for så skal den bare af med 1 elektron.

• Perioder (det er antallet af skaller i atomet) og hovedgruppe.

Bindinger.

• Ion binding: Her indgår oktetreglen, fordi at hvis nu man lavede natriumchlorid som er køkkensalt så vil Natrium gerne af med en elektron og chlorid vil gerne have en elektron. Så binder de sig sammen og bytter elektroner. Natrium bliver positivt ladet og chlorid bliver negativt ladet så de bliver sammen.